fredag den 27. januar 2017

Privatliv på nettet

Ved en google søgning af mit navn, kommer intet konkret frem om min person. Dette skyldes nok primært at jeg ikke er på nogle sociale medier, men havde jeg været det ville der formentlig ligge en del information omkring mig.
Hvis man som virksomhed gerne vil finde nogle oplysninger om mig, vil cpr-registeret måske være en mulighed.

Privatliv på internettet set i et samfundsmæssigt perspektiv:
I takt med at elektronik og det online liv tager mere til i det moderne menneskes liv, ser vi også at mulige personfølsomme oplysninger i højere grad bliver til rådighed for personer som man muligvis ikke ønsker får disse informationer. Det er muligvis ikke noget vi som individer i et samfund tænker på til dagligt, at vi giver adgang til oplysninger vi måske ikke har lyst til at dele.

 Det kunne eksempelvis være informationer om vores færden, shopping tendenser osv. der ender hos firmaer der betaler Facebook og lign. for at udlevere disse data. Disse ting kan risikere at få enorm indflydelse på vores liv på et senere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med ansættelse i et job, hvor den kommende chef har haft mulighed for at screene en inden en samtale via en google søgning eller blot en simpel søgning på facebook. Dette viser jo at alt det der følger med af positive elementer ved den større digitalisering af vores liv også har negative konsekvenser som vi måske burde være mere opmærksomme på i vores hverdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar