tirsdag den 24. januar 2017

IT projektstyring

Projektstyring
FAKIR
FAKIR-modellen er en fasemodel der kan bruges i fase-styringsprocessen i forbindelse med større projekter.
Selve modellen er fase-orienteret og ser ud som følgende:
Relateret billede
Forundersøgelse:
I forundersøgelsen gælder det om at skabe overblik over virksomhedens nuværende IT situation, herunder dets niveau. Ud fra dette er det så muligt at gå videre i processen og skabe en reel problembeskrivelse ud fra de oplysninger man har opnået ud fra den indledende samt overordnede orientering man har skabt sig.


Analyse:
I analysefasen kan flere elementer indgå, herunder analyse af virksomhedens strukturelle forfatning, de personer der indgår samt opgaver.
Endvidere en analyse af virksomhedens eksisterende IT system samt de eventuelle fremtidige behov de måtte have.


Kravspecifikation:
I konstruktionsfasen udarbejdes en forespørgsel der sendes til udbydere og sælgere. Ud fra deres respons laves der en sammenligning og den rigtige leverandør for firmaet vælges.
I samarbejde med leverandøren laves en forventningsafstemning, så der er enighed om opgavens omfang og hvordan denne ønskes løst.


Implementering:
I implementeringsfase sker implementeringen af den IT ændring der ønskes foretaget. Ydermere arbejdes der her med flere mulige overgange:
Direkte overgang - Det nye system bruges omgående
Parallelkørsel - Det nye system tages i brug samtidig med at der stadig er mulighed for at køre det gamle.
Pilotkørsel - Det nye system bruges for at teste efter for mulige fejl.


Revision:
Revisionsfasen tager udgangspunkt i om den IT ændring der er sket lever op til forventninger og om medarbejderne er tilfredse. Endvidere er det her man evaluerer om hvorvidt processen har forløbet godt/skidt.


Prototyping
Prototyping er ligesom FAKIR også en model der bruges i forbindelse med fasestyringen i et projekt.
Den kendetegnes ved at brugerne inddrages løbende i arbejdsprocessen i modsætning til FAKIR modellen hvor dette først sker når produktet er gennemført og afleveret. Prototyping tager udgangspunkt i en faseorientering der er meget lig FAKIR, men en væsentlig forskel ligger i konstruktionsfasen hvor man i prototyping vil lave flere konstruktionsfaser indtil kunden er tilfreds - også kaldet iterativt.


Prototyping med SCRUM:
SCRUM er ligeledes en populær prototypings metode hvor nøgleordene er iterativt - altså at processen gentages indtil success og at brugerne inddrages i højere grad. Endvidere taler man om en scrum-master, der har til opgave at hjælpe teamet med opgaven.
Udover det allerede nævnte er det essentielt at der arbejdes med delmål frem for ét endeligt mål, hvor delmål kaldes for sprint.

Kilde:
Slides fra undervisningen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar