Ved hjælp af værktøjet myactivity.goggle.com kan jeg se at google indekserer mine internetsøgninger efter data og tid. Endvidere kan man se under fanen placeringshistorik hvor man har befundet sig på et interaktivt kort hvis man har været logget ind på googles services imens.
Endvidere gemmer google enhedsoplysninger omkring en, der bl.a. omfatter kontaktoplysninger, kalendere, apps mm.
Jeg var personligt selv ikke klar over at google indhenter så mange oplysninger om en ved brug af deres tjenester. Det er på mange måder skræmmende men formentlig en udvikling vi ligeså godt kan tilvænne os, da det formentlig kun vil blive mere udviklet med tiden.
Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er dette blot en del af et større perspektiv. Vi er som borgere generelt mere overvågede alle steder. I gadebilledet ser vi flere ophængte sikkerhedskameraer samtidig ser vi en større overvågning af borgeres internetaktiviteter, hvor google jo jf. det allerede nævnte gemmer personlige data omkring dig ved brug af deres produkter.
Alt dette bidrager til et mere overvåget samfund, hvor det enkelte individ er underlagt en vidensdeling som de muligvis ikke ønsker at andre skal have del i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar